2020 FINNMARK. Day seventh (Monday morning)

 Palmok is an OK place. Rather primitive in Contact, but being very far out, what else can be expected? Many things are communicated only by signals. As an example, the only instruction in the double hut is a sign: No Smoking.

   We are early risers after good sleeps. No noise overnight has been disturbing us. It is really the  one end of the long Highway 6 from Portugal.

   Another reason for sleeping well can be, that rush is over. A few hours’ drive, and we will be with Åke-Ivar and brother Oddmund in the very charming small fishing village of Kjøllefjord., a long Fjord open to the West.

   I have slept in Åke-Ivar’s home twice before, so left now is just to renew bonds. Laying in the warm bed early this morning, my thinking was drifting wide? Hospitality met with 60 years ago in Samoa (the tropics) as a young person and now here in

   The rich Norway (the Artic) is like day and night in comparison! Have we inhabitants of our common Globe changed so much our are we subject to changes in our humanity?

   Of course, if you grow-up in tribal societies, you become members thereof. If you grow up as nomads, which is or have been more or less the case her in Lapland, you may tend to be less SOCIAL, less Communicating?

Program of the day is:

   Leave at 10-11 o’clock for a stop in Tana to look at shops etc. Then the say two hrs. drive up to Kjøllefjord. We are now out of “the woods”, so the mountains will be bare, and reins, moose and predators might be seen?

    Temp. was yesterday unusual high for September up here (17 gr,), so we have been praised. Only two minutes of light rain, so the empty E 6 Was as our own racetrack! All the time, we moved in long curves up and down, in and out, with breathtaking views to lakes, coasts, mountains tops etc. Add to this, that colors are so picture full and forceful.

   During the last Pasvik stop at Svanvik, we walked their botanical garden, which reveals how rich, the very short artic summer can be. Vegetables are going to big dimensions.

   Our hosts here, Astrid & Andreas, provided us with frozen   “helleflynder”, and with fine, light yellow potatoes dug up in their garden. Delicious.

   We went some 100 mtrs. By car to the Museum (closed) and to the river. Christian walked back to keep his fitness in order.

   As in Australia and other places, I am a bit anxious as to re-union, after here 9 years. I guess needless.

FINNMARK 2020. Day SIX

FINNMARK 2020. Day SIX

Sun was up, and we packed our gear and took it to the car ahead of a delicious breakfast at 09:00. Having lived in such marvelous “Wild Life” designed surroundings out in the woods, haVSbeen medicine for the hectic travel up to now.

   Christian got the idea to save a 100 Km by cutting through to Kirkenes across Finland. Only Corona complications worried us.

   Never mind, we went to the Finland border and explained our only TRANSIT needs, and two competent patrol men let us pass. We then had three easy hours on the most nice road without traffic through to Kirkenes. It was so fantastic to cruise over the plains. The lonely official at the other end just waved us through!

   We are now via a bad road down here at Vaggamatem 100 km down in the Pasvik Valley. It’s time for a “morfar”. Noatun rendezvous has to wait for tomorrow morning. No Sauna either, but may a dip in the river before going to bed?  

   Today’s program was the toughest. We have hardly relaxed enough from a tough start, and the mileage and unknown terrain was worrying us/me also.

   Christian is in touch with Andreas at the next stop, near Tana. After that our Main Stop. Åke-Ivar’s cosy Kjøllefjord home. The long road from Honningsvrå back to Tromsæ, that we see  as “a piece of cake”.

   Rain has not hit us yet, and today up at the plains temperature was 18 gr. Water is seen everywhere as lakes and/or running fast downhill.  Colours are a lot of red and yellow already, and sceneries in general breathtaking.

   Very few birds or animals have been spotted so far. 

    Our rather optimistic program is only possible due all the electronic devices, which can be consulted and used to facilitate successful end results. Wonder how travel will develop in a further life span?

   Have now slept and woke up to sunshine. Around 08:00 hrs, we will drive the 10 km down to NOATUN. Walk out to the borderpost and look over towards the BIG country, Russia. Going North then jsut turn-in at Svanvik to study how well all types of plants and vegatables can grow by plenty of long light in a short summer. More to that later from here 70 gr. North.

Off for another good day.

SVEND

IMG_0136

IMG_0138

IMG_0135

IMG_0137

IMG_0139

IMG_0140

IMG_0141

IMG_0143


Previous
Next

TROMSØ Library

DAY one – 01 September 2020

A SAS flight or two small ones took us up here to TROMSØ, Finnmark, Norway, via Oslo.

Yesterday was horrible. Almost no sleep all night until Christian in a Taxi picked me up around 03:15.

Passed through an almost empty and sleeping Kastrup Airport (CORANA). Was told by someone, that our joint two pieces of luggage will be sent on to TromsØ. Well seated in the flight there, the crew asked me with my hand luggage  to disembark and go back to the “Check-in”, as something was not correct with my luggage. I had lost Christian in the process. 

The Check-in now was left unattended. We had only been say 20 passengers.

My flight took off, but suddenly Christian turned up. We were re-united. Thank god!

Two hours later, we landed well here WITH the suitcases!

Having chosen to let two TROMSØ BnB nights a start. feels Okay.

It is a Capital of the region as its own up here so far North.

Hours later, we had got a nice Suzuki  car, dropped luggage at B&B, which would be cleaned ready for us at 17:00 hours.

Went shopping and found tasty “Rød¸fisk” for dinner prepared back again by Christian.

Went to bed quite early. Well used!

— cont. Took a small sightseeing trip to the North and due heavy traffic. Christian continued all the way round to the Airport and then in the tunnel back. Went to bed on a small glass of COGNAC. Tasted like Heaven.

Today was set aside for double Museum exercises. Uni. M. in the morning, and Polar M. after lunch. In between purchase of whale meat Roald Amundsen and his encounters. Quite a nice museum. We are now home for two “morfars” (one each).

19:15 hrs. Christian is doing all the work. The black whale meat is well under its way to land as de Luxe dinner.

JUST TRAVEL IT’S GOING TO BE ALL RIGHT

Dansk tekst findes længere nede i teksten.

March 2020
Not many 80-year-olds embark on solo earth journeys. But for Svend Aage Bang Nielsen from Copenhagen, the journey around the globe was a necessity to get on in life. Meet the globetrotter who, with his recognizable red cap and resilience, still travels the world thin and has clear positions on how we can both travel and save the climate.

It was probably in the cards that young Svend Aage from Funen would quickly get to experience places in a world that most Danes only know from books or the news. As a young engineer, he was quickly stationed in countries such as Iraq, North Korea and Samoa, where he helped to manage the construction of waterworks and cement factories. He now needed to be blown through.

For more than 50 years, Svend Aage’s wife, Hanne, was his regular companion and travel companion. But when she died, something new had to happen and quickly Svend Aage’s earth journey became a reality. “I was incredibly sad and it all had to be blown away. You could say that I needed to re-invent myself and my new AloneLife”, he explains from the Østerbro apartment, which is filled with books, maps, and plans for new trips. The southern hemisphere of the Earth has always formed the framework for most of Svend Aage’s travel life, and therefore it was natural that he laid out a route focusing on the places that matter most.

“In many of the countries I visited on the trip, I have friends, who were to be visited. Therefore, it occurred to me naturally to spend 8 weeks travelling the World over Thailand, Australia, New Zealand and South America. Traveled circularly for the sake of the Planet”.

Svend Aage’s background as a figure-focused engineer does not deny itself when it comes to ideas about how an active and rich travel life can be reconciled with our shared commitment to better look after climate and the environment. “We don’t have to stop travelling far away. But instead, we should start travelling less and ditch the star-shaped travel pattern, where we take many short trips out of Denmark” according to the travel enthusiast.

“Travel has to be appropriate for the planet and they will only be so, if we move circularly on longer trips and, for example, in the future,” he said, “travel only every three or four years”. The backpack (rucksack) is a gift”. The best gift you can give a young person is a backpack. With it, he or she can go out into the world and be built up as a human being.” And to all worried parents who wonder if it is now dangerous, Svend Aage says “that it’s going to be all right. Most situations can be met with a smile or killer gaze”.

Svend Aage, as his wife, Hanne (together, but often seconded separately) has experienced many of the World’s 197 countries. Everywhere there are people who want to help and show off their part of the world.

WordPress BLOC: http://www.itsmesvend.com.
80-year-old Svend Aage Bang Nielsen, through his work as an engineer, has visited and lived in more than 60 countries across the globe and became nationally known in the DR programme It´s me, Svend. In the broadcast, you could follow Svend Aage´s round trip. He threw himself into it to process the grief that arose after the death of his wife Hanne.

From the LOGBOOK: 6 sharp tips from Svend Aage
• Book a local as a guide. Then you´re guaranteed to discover places you´d otherwise never find.
• Don’t be afraid to ask for help. The world is full of people who will well.
• Bob Marley breaks the ice and livens up most hostels!
• Use hostels instead of hotels. They are cheap, good and filled with funny, educational people.
• a phone with Google Translate and gestures gets you longer than you think.
• Do not break your backpack on the journey. Therefore, use a cargo bag to protect it during transport.

REJS BARE DET SKAL NOK GÅ

Marts 2020
Det er ikke mange 80-årige, som kaster sig ud i solo-jordomrejser. Men for Svend Aage Bang Nielsen fra København, var rejsen rundt om kloden en nødvendighed for at komme videre i livet. Mød globetrotteren, der med sin genkendelige, røde kasket og ukuelighed stadig rejser verden tynd og har klare holdninger til, hvordan vi både kan rejse og redde klimaet.

Det lå nok i kortene, at unge Svend Aage fra Fyn hurtigt ville komme til at opleve steder i verden, de fleste danskere kun kender fra bøger eller nyhederne. Som ung ingeniør blev han nemlig hurtigt udstationeret i lande som Irak, Nordkorea og Samoa, hvor han var med til at styre opførelsen af vandværker og cementfabrikker. Trængte til at blive blæst igennem.

I mere end 50 år var Svend Aages kone, Hanne hans faste følgesvend og rejsemakker. Men da hun døde, skulle der ske noget nyt og hurtigt blev Svend Aages jordomrejse en realitet. ”Jeg var utrolig ked af det og det hele skulle blæses væk. Man kan sige, at jeg trængte til at genopfinde mig selv og mit nye alene-liv”, forklarer han fra Østerbro-lejligheden, som er fyldt med bøger, kort og planer om nye rejser. Den sydlige halvkugle af Jorden har altid dannet rammen om det meste af Svend Aages rejseliv og derfor var det naturligt, at han lagde en rute med fokus på de steder, der betyder mest. ”I mange af de lande, jeg besøgte på turen, har jeg venner som skulle besøges. Derfor faldt det mig naturligt at bruge 12 uger på at rejse jorden rundt over Thailand, Australien, New Zealand og Sydamerika. Rejs cirkulært for planetens skyld”

Svend Aages baggrund som talfokuseret ingeniør fornægter sig ikke, når det gælder tanker om, hvordan et aktivt og rigt rejseliv kan forenes med vores fælles forpligtelse om at passe bedre på klima og miljø. ”Vi behøver ikke at holde op med at rejse langt væk. Men i stedet skal vi begynde at rejse mindre og droppe det stjerneformede rejsemønster, hvor vi tager mange korte ture ud fra Danmark”, mener rejseentusiasten.

”Rejser skal være hensigtsmæssige for kloden og det bliver de kun, hvis vi bevæger os cirkulært på længere ture og f.eks. kun rejser hvert tredje eller fjerde år”. Rygsækken er en gave ”Den bedste gave, du kan give et ungt menneske, er en rygsæk. Med den kan han eller hun nemlig drage ud i verden og blive bygget op som menneske”. Og til alle bekymrede forældre der spekulerer, om det nu er farligt, siger Svend Aage ”at det nok skal gå. De fleste situationer kan klares med et smil eller dræberblik”.

Svend Aage har som sin hustru, Hanne (sammen men ofte udstationeret hver for sig) oplevet mange af Verdens 197 lande. Overalt findes der fremmede mennesker, der vil hjælpe og vise deres del af Verden frem.

WordPress BLOC’en: http://www.itsmesvend.com
80-årige Svend Aage Bang Nielsen har, gennem sit arbejde som ingeniør, besøgt og boet i mere end 60 lande over hele kloden og blev med et trylleslag landskendt i DR-programmet It’s me, Svend. I udsendelsen kunne man følge Svend Aages jordomrejse. Den kastede han sig ud i for at bearbejde sorgen, der opstod efter konen Hannes død.

Fra LOGBOGEN: 6 skarpe tips fra Svend Aage
• book en lokal som guide. Så vil du med garanti opdage steder, du ellers aldrig ville finde.
• vær ikke bange for at bede om hjælp. Verden er fyldt af mennesker, som vil dig det godt.
• Bob Marley bryder isen og sætter fut i de fleste hostels!
• brug hostels i stedet for hoteller. De er billige, gode og fyldt af sjove, lærerige mennesker.
• en telefon med Google Translate og fagter får dig længere end du tror.
• din rygsæk må ikke gå i stykker på rejsen. Brug derfor en cargobag til at beskytte den under transport.

An Eye In The Sky – EASTER ISLAND

Dansk tekst findes længere nede i teksten.

5 – 7-November 2019
Throughout the summer without a boat in the harbor, my thoughts had revolved around Easter Island. The Third corner of the Polynesian triangle far to the east. What was this small community? Was it 3-4,000 meters tall volcanoes like Samoa and others in the great triangle that THE Pacific poses? A third of the world´s surface. Is it an atoll, which is just rung on the sea surface, as apple rings in a fondue pot, or was it something in between? 30,000 islands are scattered if the other two groups of Melanesian and Micronesia are included.

I could easily imagine an atoll group, as my imagination has whirled around Suvarov for more than fifty years, the atoll, where the Frisbie family lived, father and four children, of whom, the daughter “Cowboy” has written the most beautiful books as an example: The Friesbies Of The South Seas.

The New Zealander, Tom Neal (An island for Myself), later lived there over three laps, as an eremite on Suvarov. Tom lived quite like Robinson Crusoe and was almost angry when sailors a rare time did the land walk and disturbed his life. I have myself in Apia met the German Rollo, who with his Swedish friend Britta as the figure of Galion has been there. She was on a certain stretch with him but had to do nothing, so as not to get him out of routines on stretches, where he was alone. Rollo stayed the winter over in Durban, as everyone else does before he then stuck around the Cape of Good Hope and home to Switzerland.

Would Easter Island, singular, be like Tahiti? No, it’s an island quite of its own. 4,000 km sea around.

That’s it, just a few volcanic mounds. Just a single Sandy Bay in the north. A small village where the inhabitants of the island live a little simple the part of the year, in which tourism is low. All the compounds of the village are quite large, so one can have lots of hens i.e. eggs and chicken meat. All cargo is transhipped out in the Bay for an anchor. Only a single sailboat was seen at anchor far out. Not at all like Tahiti and the islands there. Four – five planes lands during the week on their way from Santiago in Chile 4,000 km, so on in two stretches of each also 4,000 km to Auckland in NZ via a few hours stop-over at Tahiti. Of course, also landing on the way back eastbound. The planes are a bit too big to be fully outside of peak seasons.

When the United States operated its shuttle spacecraft, a five-six-kilometer-long runway was constructed for a possible emergency landing of the returning space vessel on the southern hemisphere. Was never actual, but now the track goes from side to side right by the village. The island has a thousand TIKI lava figures, which today have been raised again. I went walking around on photo Safaris along the sea. The Island Cemetery is exciting, as imagination is unleashed and flower-blown beautifully. The cemetery also benefits from lying at the end of the village and a bit high. A very pleasant visit was to the Woodcutter Luis Tomas Pate Kirutoc, (which at the international level has exhibited at the Bishop Museum, Honolulu).

A two day stay on the island is relaxation for the soul, simply needing only to think of the 4,000 km of water everywhere, all around. An area is quite much larger than the whole of Europe. Quality of terror check on departure, I shall not describe in detail (the hollow as a mesh). My hostess with six rooms in her house, described the life and weather of the island as: either raining, or it is dry, either it blows or else it is quiet. I did not have rain, which, incidentally, applied to my entire
journey. The island’s population is half-old, half-newcomers from Chile, and its Museum does not have much to tell.

As a stopover on the road they probably 12,000 km New Zealand to South America, it was very much an experience, but as a separate destination, lacks nature and climate. Tourist beaches are
not there either.

Et øje i himlen – Påske Ø

5–7 november 2019
I løbet af sommeren uden en båd i havnen, havde mine tanker cirklet omkring Påskeøen. Det tredje hjørne af den polynesiske trekant langt mod øst. Hvad var det lille fællesskab? Var det 3-4000 meter høje vulkaner som Samoa og andre i den store trekant, som Stillehavet udgør? En tredjedel af verdens overflade. Er det en atoll, der bare er ringe på havets overflade, som æbleringe i en fondue pot, eller var det noget imellem? 30.000 øer ligger spredt, hvis de to andre grupper af Melanesian og Mikronesien er inkluderet.

Jeg kunne sagtens forestille mig en Atoll gruppe, da min fantasi har hvirvlet omkring Suvarov i mere end 50 år, atollen, hvor familien Frisbie levede, far og fire børn, af hvem, datter “cowboy” har skrevet de smukkeste bøger som et eksempel: Friesbies i sydhavene.
Den nye indvandrer, Tom Neal (Een ø for Myself), levede senere der over tre omgange, som eremit. Tom levede helt ligesom Robinson Crusoe og var næsten vred, når sejlere en sjælden gang gjorde landgang og forstyrrede hans liv. Jeg har selv i Apia mødt den tyske Rollo, der med sin svenske veninde Britta som figuren Galion har været der. Hun var på en vis strækning med ham, men var nødt til ikke at gøre noget, for ikke at få ham ud af rutiner på strækninger, hvor han var alene. Rollo forblev vinteren over i Durban, som alle andre gør, før han derefter stak omkring Kap GOOD hjem til Schweiz.

Ville Påskeøen, ental, være som Tahiti? Nej, det er en ø helt af sin egen. 4.000 km hav rundt. Det er det, bare et par vulkanske mounds. Bare en enkelt Sandy Bay i nord. En lille landsby, hvor øens indbyggere lever lidt enkelt den del af året, hvor turismen er lav. Alle matrikler i landsbyen er ret store, så man kan have masser af høns i. e. æg og kylling kød. Al last omlades i bugten for anker. Kun en enkelt sejlbåd blev set ankrende langt ud. Overhovedet ikke som Tahiti og øerne
der. Fire, fem fly lander i løbet af ugen på vej fra Santiago i Chile 4.000 km væk, så videre i to strækninger af hver også 4.000 km til Auckland i NZ via et par timer stop-over på Tahiti. Selvfølgelig også landinger igen på vej tilbage østbundet. Flyene er lidt for store til at være fulde uden for højsæsonens.

Da USA drev sin shuttle rumfartøj, blev en fem-seks kilometer lang landingsbane bygget til en mulig nødlanding af et tilbagevendende rumfartøj på den sydlige halvkugle. Var aldrig aktuelt, men nu gårbanen fra side til side lige ved landsbyen. Øen har tusind TIKI lava figurer, som i dag er blevet rejst igen. Jeg gik rundt på foto Safaris langs havet. Øens kirkegård er spændende, da fantasien er sluppet løs og blomster svajer smukt. Kirkegården nyder også godt af at ligge i slutningen af landsbyen og lidt højt. Et meget behageligt besøg var til woodcutter Luis Tomas Pate Kirutoc, (som på internationalt plan har udstillet på Bishop Museum, Honolulu).

En to-dages ophold på øen er afslapning for sjælen, blot behøver kun at tænke på de 4.000 km vand overalt, rundt omkring. Et område, som er ret meget større end hele Europa. Kvaliteten af terror kontrol ved afrejse, jeg shalle ikke beskrive i detaljer (den hollav som et mesh).

Min værtinde med seks værelser i sit hus, beskrev liv og vejr på øen som: enten regner det, eller det er tørt, enten blæser det eller er stille. Jeg havde ikke regn, som i øvrigt gjaldt hele min rejse. Øens befolkning er halv gammel, halvt nyankomne fra Chile, og dens Museum har ikke meget at fortælle.

Som en mellemlanding på vejen de 12.000 km New Zealand til Sydamerika, det var en fin oplevelse, men mangler som en separat destination, natur og klima. Turist strande er der heller ikke.

Life as a traveler at Backpacker Hostels

Dansk tekst findes længere nede i teksten.

WHO is it for? – For anyone who thinks Life is too short to waste it on a Small scale!
Anyone who wants to soar freely and elegantly through this our common WORLD.

HOSTEL is a home where you are safely locked out from the Place’s own life. It’s your home for the time you intend to settle down. You arrive as a migratory bird with the personal things you’ve been waging on dragging with you on your journey.
All the practicalities of what you think the climate tells you. The things your self-esteem tells you. The things your Outlook tells you. Diary, camera, books, etc. When it’s in place, you’re free to unfold yourself together.

At a Hostel, everyone is always friendly, social, etc. You are like a family. Friendships are established, knowledge and experiences shared, and then you enjoy yourself enormously along the bar, with other backpackers, which bartender on the other side. WHAT is happening? Even I think it is very much that the parades just fall to the ground in pure well-being. The world is a huge long way away. We are what we do best. We are social without facades.

HAPPY HOSTEL HOTEL – Santiago, Chile.
For me, the friendliest and most peaceful in the world an old box, but just therefore full of quality.
Close to Santiago’s phenomenal Beautiful Town Center. Pool, many free areas (table tennis etc.) Large patio. No neighbor. So clean. Girls and boys sleep together, in the same four or six beds room, of course! Separate bathrooms.

During the day, local staff provides delicious breakfast, cleaning, washing, etc. Without you noticing. The Reception and staff behind the office are like a hotel. The entire administration of backpackers, with 20 hours a week service. The rest of the time they melt with you. They know where to get Argentinian steaks that don’t need potatoes for. The merchant opposite says that, for your chosen bottle of lovely wine for 30-50 kr., he can give you two red wine and a white wine of the same quality and for the same amount. Yes, you’re wrapped up in friends everywhere.

YHA – Brisbane, Australia
At the other end of fierce direct competition to 4- or 5-star hotels is this then found in the rich Australia. This refugium. Alone the location at the top of the street with a phenomenal view of the city beats the legs away from under one.
In the giant country, Australia with its “sweetly” 12 millions inhabitants and an area like America, there is a huge need to provide own inhabitants travelers with accommodations, but hospitality towards others is equally important.

With more than 400 beds, YHA has benefited all the “strict consequence” from the management side.
Access from the street is open all day. An elderly couple who may be arriving from the middle of Australia at night will be, even if the office’s grid is down, brought to bed in half an hour. But! Anyone who looks to misbehave is without discussion OUT. I think we could learn from that. Management does not accept any
naughty opposition to its employees either, whom they also protect, of course!
YHA has on the roof the nicest big kitchens where we can all “fool” around. Each can have his/hers own cupboard plus share large common refrigerators, which with warning notes are cleaned in rotation.
Leftovers left when traveling on can benefit others. That’s the way to travel as a Backpacker! You are completely unconscious of another SOCIAL race. Up on the roof, there is an inside-and-out areas, pool etc., as well as a completely phenomenal River-swinged view of Brisbane City. Four and five points hotels are here long behind. Alone in location, not to mention togetherness.

With the above, I wanted to clarify those travel agencies have it uphill, as long as they only have individual journeys (tours) at a limited (read high price) price, as there, of course, is a large lucrative market for, but do not send old people to a new place every afternoon. We need to rest also!

Svend

MIGRATING BIRDS -Backpackers
Do Backpackers live in symbiosis with nature? Yes, hugely. They leave their upbringing to follow the Routes. Settle down and forage. Holds together without a chieftain. Constitutes a breed. Live together in harmony with goals in mind for the journey itself. You’re out to meet others. Finally, away from mom and dad.

Many Backpackers must grab a lot of things between childhood and study or artisan training. Travel Two and two, to have one to plan with, take care of each other, share experiences with, etc. Right now, mobile phones can’t be ignored, but it will probably go over? The Phone has now (almost) made the Camera obsolete!

Backpackers make our nation strong. Not only by ripening but more valuable by understanding “ONE World” Find space in self-determination- and community mind, very strong in a much-condensed manner. Language is tested and you learn how small you are! You can also be an environmental person, for free?
Migratory birds are as an example, storks that overfly the Mountains of the Himalayas, Starlings, which in January fly move 100 m at the time in millions up through the date palms along The Euphrates- and Tigris rivers on their way to northern Europe.

Livet som rejsende på Backpacker Hostels

HVEM er det for? – For enhver, der synes Liver er for kort til at spilde det på småtteri! For enhver, der gerne vil svæve frit og elegant gennem denne vores fælles VERDEN. Gennem et land efter et andet, hvis det er det du vil. Vandrende, cyklende, bus, tog båd eller fly. Du kan endog komme igennem samme sted igen for kortere og længere ophold Kun fantasien sætter grænse.

Hostel er et hjem, hvor du trygt er låst ude fra stedets ellers eget liv. Det er dit hjem for den tid, du agter at slå dig ned. Du ankommer som en trækfugl, med de personlige ting, du har satset på at slæbe med dig på din rejse.

Alt det praktiske til, hvad du tror klimaet tilsiger dig. De ting, dit selvværd tilsiger dig. De ting, dit livssyn tilsiger dig. Dagbog, kamera, PC, bøger etc. Når det er på plads, er du fri til at udfolde dig i fællesskab.
På et Hostel er alle hele tiden venlige, sociale osv. Man er som en familie. Venskaber bliver etableret, viden og oplevelser delt, og så hygger man sig enormt langs baren, med andre backpacker, som bartender på den anden side. HVAD er det, der sker. Selv tror jeg er det meget, at paraderne blot falder til jorden i rent velvære. Verden er med et enormt lang væk. Vi er, hvad vi er bedst til. Vi er sociale uden facader.

HAPPY HOSTEL HOTEL – Santiago, Chile.
For mig, det hyggeligste og mest fredelige hostel i Verden En gammel kasse, men netop derfor fuld af kvalitet. Tæt på Santiago’s fænomenale smukke bymidte. Pool, mange friområder (bordtennis etc.). Stor gårdhave. Ingen naboindkig. Altså rent velvære. Piger og drenge sover sammen, i samme fire eller seks sengs stuer, selvfølgelig! Separate badeværelser.

Om dagen sørger lokal stab for lækker morgenmad, rengøring, vask etc. uden, at du bemærker det. Reception og bagved liggende kontor er som et hotels. Det hele administreres af backpackere med 20 timer om ugen tjeneste. Resten af tiden smelter de sammen med dig. De ved, hvor man kan få argentinske bøf, der ikke behøver kartofler til. Købmanden overfor siger, at for din valgte flaske dejlige vin til 50 kr., kan han give dig to rødvin og en hvidvin af samme kvalitet og for samme beløb. Ja, man er pakket ind i venner overalt.

YHA – Brisbane, Australien
I den anden ende af modernitet og i voldsom direkte konkurrence til 4 eller 5 stjerne hoteller finder man så i det rige Australien dette refugium. Alene beliggenheden øverst i gaden med en fænomenal udsigt til byen, slår benene væk under én.

I det kæmpe land, Australien med sine ”sølle” 12 mill. indbyggere og et areal som Amerika, er der enormt behov for også at yde egne indbyggere travleres nattely, men gæstfrihed mod andre er lige så vigtigt. Med mere end 400 senge, har YHA til gavn for alle ”strict consequence” fra ledelsens side.
Adgang fra gaden er åben hele døgnet. Et ældre ægtepar, der måske fra midt Australien ankommer kl. fire om natten bliver, selv om kontorets gitter er nede, bragt til sengs på en halv time. Men! Enhver, der kikser at opføre sig, er uden diskussion ude. Det kunne vi vistnok lære en del af. Ledelsen accepterer ingen som helst uartig opførsel heller ikke mod sine egne ansatte, som de beskytter, naturligvis!

YHA har på taget de dejligste store køkkener, hvor vi alle kan ”vimse” rundt. Hver kan have sit skab plus store fælles køleskabe, som med advarsels på skrift rengøres i rotation. Overskud, når man rejser, kan komme andre til gode. Sådan er det at rejse som Backpacker! Man er helt ubevidst en anden SOCIAL race.
Oppe på taget er der her inde- og ude arealer, pool etc., samt en helt fænomenal flodsvingsudsigt over Brisbane by. Fire og fem points hoteller er her lagt langt agter. Alene i beliggenhed for slet ikke at komme ind på samvær.
Med ovennævnte har jeg ønsket at belyse, at rejsebureauer har det op ad bakke, så længe de kun på skrømt priser individuelle rejser, som der selvfølgelig er et stort lukrativt marked for, men lad dog være med, at slæbe gamle mennesker til et nyt sted hver eftermiddag. Rejs langsomt!

PS: Hvornår skal man flyve hjemmefra?

Et andet svar. – Ønsk dig en mellemstor RYGSÆK i konfirmationsgave. Brug den på rejser med din skole, så du lærer ikke at pakke ret meget i den! (Pragh, Athen og længere væk)? Prøv ”om isen kan bære” inden du stikker afsted som 16 plus.

Et svar kan være, at man ikke skal begive sig ud i Verden, hvis man er et curlingbarn. Vent dog til du er sulten. Resten er ellers bare spild Du skal være rede til at møde Verden, som den er. Danmark er et lille bitte land. Et agrarland med, som andre, en masse fordomme. Dels om andre, dels om selvforståelse. På Hostels fik vi tåbelig ”steelmusic” skiftet ud med Bob Marley: ONE WORLD.

TRÆKFUGLE – MIGRERENDE fugle -Backpackers

Lever Backpackere i en symbiose med natur? Ja, enormt. De forlader opdragelse for at følge ruter.
Slår sig ned og fouragere. Holder sammen uden en høvding. Udgør en race. Lever sammen i harmoni med mål i tankerne for selve rejsen. De er ude for at møde andre. Endelig, væk fra mor og far.

Mange en Backpacker skal have en masse ting på plads mellem barndom og studere eller starte håndværker uddannelse. Rejser to og to, for at have en at planlægge med, tage sig af hinanden, dele erfaringer med etc. Lige nu har mobil tlf. gjort kameraet forældet! Mobiltelefonen kan oversætte, så at tale med sin Taxachauffør er nemt. Misforståelser undgås.

Backpackere gør vores nation stærk. Ikke kun ved modning, men mere værdifuldt ved at forstå “een verden“, finde plads i selvbestemmelse- og community mind, meget stærkt på en meget fortættet måde. Sprog afprøves og du lærer, hvor lille du er! Du kan også være en miljø-person, gratis?

Trækfugle, er eksempelvis storke der overflyver Himalaya bjerge, stære som i januar flyver 100 meter ad gangen i millionvis op gennem dadel palmer langs Euphrates- og Tigris floderne på vej til Nordeuropa. Støjniveauet er nær 100 decibel, når de i store flokke flytter sig fremad i korte hop.

NB: Digtere, malere, håndværkere etc. har rejst rundt i århundrede. Man var som Naver på ”valsen” med sin ransel velkomne også med arbejde, hos andre. Et besøg i naverlauget i Helsingør kan anbefales?

Sao Paulo, SP, Brazil Pet farm

*Dansk version findes længere nede i teksten.

   It is a gloriously sunny Friday from early morning and then coming home on a Saturday.

   After a pizza party around the large stone oven, a photo ride through our host’s (my family) Pet Zoo is to be completed today. Then the long two parted flight via Lisbon to Europe up across the equator. The around the Earth ring. with its eight stays must be tied!

   What did you learn in school today, dear little boy of mine? Yes, THE World is bigger than so, and good powers are bubbling in many places, so the Future will be OK, although the nearest part might be a bit tough?

   H. Kahn (Hudson Institute) believed that man can be strange, but that he will always retract right before self-destruction! He also thought, that we should preferably be many on our Globe, so that market mechanism can bring together capital for rapid model development? (Nokia was an example with new mobile phone models all the time).

   The South America continent has been great to visit, now with Karen, and not just as an exclusive loner, the last bit home, only saw three of its points (Chile, Peru and Brazil). Endless experiences are freely available for travel, hiking, climbing or cycling experiences west of the Andes, up on plateaus and so here at east. The continent is so enormous. In Santiago, there will be some 3,000 km to the south to Patagonia and correspondingly up against the Middle-America. South America, incidentally, is not at right below North America, but a little to the right.

   My journey has, what readiness for knowledge revealed, that there cannot be enough to address if you are to be good at people, time zones, distances, nature, climates, etc. Most breathtaking is still the PACIFIC OCEAN, which I once lived two years in the middle of. At all places, its waves rolls up to 2 km of stripes quietly against its beaches.

   In order to look at computerization, unfortunately or fortunately, we must first know that it exists. Postcards are unfortunately not available anymore, and with them disappeared philately. Bangkok, which under Rama 9, (king “Rubber Ball”)  had the most beautiful stamps in constant new releases, now has electronic post offices. Ah Yes! Where is it going to end? Are the zombies coming? I don’t believe SO.

   Museums, have not been visited much. Instead, each stop has given live experiences. Caps with first names in the forehead, spread like steppe fire. Handshake with “high Five”, amigo greetings and visibility in the street image get smiles everywhere. Now you have to go down Østerbrogade (even boring in most seasons and so here in November a month before mid-winter), but fun has it been and mountains of good pictures will, from each of the stays, show this. A nice JOURNEY is finding its good ending. The dull days?, in a completely different climate than here, calls.                                  

“ itsmessvend”

Sao Paulo, SP, Brazil. Pet farmen

   Det er en herlig, solrig fredag fra tidlig morgen, og så hjemme på en lørdag.   Efter en pizzafest rundt om den store stenovn skal der i dag sluttes med en fototur gennem vore værters (min familie) Pet Zoo. Så den lange to-delte tur via Lissabon til Europa op over Ækvator. Jorden Rundt-ringen med dens otte ophold skal sluttes.

   What did you learn in school today, dear little boy of mine? Jo, VERDEN er større end som så, og gode kræfter bobler mange steder, så det skal nok gå, om end den nære tid kan blive hård.

   H. Kahn (Hudson Institute) mente, at menneskene godt kan være sære, men at de altid vil trække sig tilbage lige før afgrunden! Han mente også, at vi helst skal være mange på vores Jord, for at markedsmekanismer kan samle kapital til hurtig modeludvikling? (Nokia var et eksempel med nye mobil tlf. modeller hele tiden).

   Syd-amerika kontinentet har været dejligt at besøge, selvom jeg, nu med Karen og ikke blot alenerejsende, kun har snuset til tre af dets punkter (Chile, Peru og Brazil). Der ligger uendelige oplevelser frit tilgængeligt for rejse-, vandre-, klatre- eller cykeloplevelser vest for Andesbjergene, oppe på plateauer og så her ovre øst på. Kontinentet er så langt. I Santiago, vil der være 3.000 km mod syd til Patagonien og tilsvarende op imod Mellem-amerika. Syd-amerika ligger forøvrigt slet ikke lige under Nord-amerika, men lidt ude til højre.

   Min rejse har hvad paratviden angår afsløret, at der er nok at tage fat på, hvis man skal være god til folk, tidszoner, afstande, natur, klima osv. Mest betagende er stadigvæk STILLEHAVET (45 % af vor Jords overflade, som jeg engang boede to år midt i). At stå 100 m. oppe og skue langt er en lise for sjælen. Skønheden så stor, at det kalder tårer frem. Lad os behandle fisk, hvaler osv. skånsomt. Alle steder ruller dets bølger i op til 2 km lange striber roligt ind imod dets strande.

For at slå noget op på edb, skal man jo desværre eller heldigvis først vide, at det eksisterer. Postkort er desværre nu ikke at få mere, og dermed forsvandt filateli. Bangkok, der under Rama 9, (kong ”gummibold”), havde de flotteste frimærker i konstante nye udgivelser, har nu elektroniske posthuse. Ak ja! Hvor skal det ende? Kommer Zombierne? DET tror jeg ikke på. Det er nu alligevel sådan, at vi lige nu blot er at finde bag skærme? Lad os da besøge hinanden og røre ved hinanden.

   Museer, er det ikke blevet meget til. Hvert stop har i stedet givet levende oplevelser.

   Kasketter med fornavne i panden, fænger som steppebrand. Håndtryk med ”high five”, amigo hilsener og synlighed i gadebilledet får smil frem overalt. Nu skal der geares ned (Østerbrogade er jo jævnt kedelig på de fleste årstider og så her en måned før mid-vinter), men sjovt har det været, og bjerge af gode billeder vil i hvert af opholdene vise dette.

   En dejlig REJSE er ved at finde sin gode afslutning. Hverdagene, i et helt andet klima end her, kalder.

itsmesvend

Migratory birds/Migration – Trækfugle

*Dansk version findes længere nede i teksten.

   Do backpackers live in a symbiosis with NATURE? Yes, enormously. They leave upbringing to follow routes. Settle down and forage. Holds together without a chieftain. Constitutes one breed. Live together in harmony with every goal in mind for the journey itself. You’re out on the living. Finally, away from mom and dad.

   Many a backpacker needs to have a lot of things between childhood and own choice of profession put at place. Travel often two and two, to have one to plan with, take care of one, enjoy experiences with etc. Now, mobile can not be dispensed with, but it probably goes over? The Teddy bears have gone some time ago!

   Migratory birds are, for example, storks flying over the mountains of the Himalayan, “stære” who in January moves in millions up through the Date palms along the Eufratis and the Tigris rivers on their way to  Northern Europe.

Migration  –  Trækfugle

   Levet backpacker i en symbiose med NATURE? Ja, enormt meget. De forlader opvækst for at følge ruter. Slår sig ned og fouragerer. Holder sammen uden en Høvding. Udgør en race. Lever sammen i harmoni med hver et mål for øje udenfor selve REJSEN. Man er ude på opleveren. Endelig væk fra mor og far.

   Mangen en backpacker skal lige have hold på en del ting mellem barndom og et eventuelt studie. Rejser gerne to og to, for at have en at planlægge med, passe på en, nyde oplevelser med etc.  Lige nu kan Mobil slet ikke undværes, men det går nok over?

   Trækfugle er f.eks storke, der flyver over Himalaya’s bjerge, stære, der i januar flytter i millionsvis op gennem dadelpalmer langs Eufratis og Tigrisfloderne på deres vej til Nord-europa.

Thailand Goodbye.

*Dansk version findes længere nede i teksten

Suddenly I stood with a self-created situation – ALENEDOM.

18 days in Thailand have been lovely. There is much that is not yet in place for me, but the contours of the next life period is in sight. Of course, I don’t know my new period’s “Expiration date”. There is a good feeling that my family is completely finishing a change of vision of the GENIUS. My eldest grandchild is 63 years younger than I, living her youth life in her own outer lane, but not at all different from mine in the previous century.

Thailand has been fine. Much has come to and much disappeared. Back is a continuing hard life, as top-level control prevents real welfare. You sense: me, me and myself? Tourism has moved on to cheaper beaches, I think. There has been is built a lot (invested enormously), but if you look into the homes along the roads you sense poverty (Armod). .

Khun Fuu says that she and I have left large footprints. Our “Students” from 1997 today are holding high positions in administration.  

Do I come here more? Hardly. But we/I have also already had it so nice and rich here.

Farvel til Thailand.

Pludselig stod jeg med en selvskabt situation – ALENEDOM.

18 dage i Thailand har været dejlige. Der er meget, der endnu ikke er på plads, men konturerne af næste livsperiode, ALENEDOM anes. Selvfølgelig kender jeg ikke min nye periodes ”udløbsdato” men det er jo selve humlen ved opfindelsen! Jeg vil ikke fortsat være Sognefogeden. Der anes en god fornemmelse af, at min familie slutter helt op om en ændring af syn på SLÆGT. Mit ældste barnebarn er 63 år yngre end jeg, lever sit ungdomsliv i eget overhalingsspor, men såmænd slet ikke anderledes end mit i forrige århundred.

Thailand har været fint. Meget er kommet til og meget forsvundet. Tilbage er et fortsat hårdt liv, da topstyring forhindrer reel velfærd. Man fornemmer: Mig, mig og mig selv? Turisme er flyttet videre til billigere strande, tror jeg. Der bygges (investeres enormt), men kigger man ind i rummene langs vejene fornemmer man fattigdom (armod)..

Khun Fuu siger, at hun og jeg har efterladt store fodaftryk. Vore ”elever” fra 1997 beklæder i dag høje stillinger i administration. Kommer jeg her mere? Næppe. Men vi/jeg har jo også allerede haft det så dejligt og rigt her.