Backpacking in BRISBANE -_ Australia

*Dansk version findes længere nede i teksten.

Old Billy the blacksmith, the first time his life,
Has gone Home bone sober to his darling wife.
He walks into the kitchen. She says, you early my dear!
Then he breaks down, tells her, the pub’s got no beer! Slim Dusty, 1968

Now, I’m going to say Australia goodbye!

AHY here has about 400 beds and how does it work?

Yes, ass. mgr. says that you for the minimum rate of $25 for a bed in a 4-man’s room gets the same as at a five-star Hotel, almost.

A bed with bedsheets, clean bedding. A key card for the door. A large closet, one’s padlock can secure. Here is a large kitchen on the fifth floor with eat out or inside. Pool, lounges, etc.

A nice reception where you can get many services and good cleanup/cleaning everywhere.

In a very large kitchen, there are tall refrigerators (marked with weekday), which are emptied and cleaned on a rotation basis.

What is the “secret” behind well-being here. Yes, that’s a tough consequence. The rule, it’s OUT! The management does not find itself in anything and the employees are 100% protected in their functions.

The Customers (backpackers) come in a lean steam every day, live here for a different number of days, are from all countries. That a termitbo, a myretue, a beehive works is understandable. It’s tribal! That the house here is doing it, is a psychological wonder?

Whether customers like it? It looks so. I regret that my Svend cap has not also been embroidered with Denmark on both sides. Communication is all here in the Vortex.

Has even interviewed Costa Rican girl, Mauran, and Frenchman, Said. Talked for a long time with German kindergarten leader Christiana etc. Some people have all the time their nose in the iPhone are, of course here, like in other places.

However, everyone seems to go for “one World”?

I have no real desire to find Tourist Info. as in the past, but there is a Pub 20 m to the right. Airport shuttle to Auckland flight is 06:00 in the morning.

From the 6th floor there is a mighty view to the river bendings and the Brisbane metropolis. As goes for e.g. Munich, great wealth is created through agriculture inland.

Backpacking i BRISBANE _ Australien

Old Billy the blacksmith, the first time his life,
Has gone Home bone sober to his darling wife.
He walks into the kitchen. She says, you early my dear!
Then he breaks down, tells her, the pub’s got no beer! Slim Dusty, 1968

Nu, skal jeg til at sige Australien farvel.

AHY her har ca. 400 senge, og hvordan fungerer det så?
Jo, ass. manager fortæller, at man mindste raten af 25 dollar på en 4-mans stue får det samme som på et fem-stjernet hotel, næsten.

En seng med kridhvidt, rent sengetøj. Et nøglekort til stuens dør. Et stort skab, ens hængelås kan sikre. Her er stort køkken på femte sal med spise ude eller inde. Pool, opholdsstuer mv.

En dejlig reception, hvor man kan få mange servicer og god oprydning/rengøring overalt.

I et meget stort køkken er der køleskabe med ugedag på, der på rotationsbasis tømmes og rengøres.

Hvad er ”hemmeligheden” bag velværet her. Jo, det er hård konsekvens. Slinger i valsen, så er det UD! Ledelsen finder sig ikke i noget og de ansatte er 100% beskyttet i deres funktioner.

Kunderne (backpackerne) kommer jævnt hver dag, bor her i forskellig antal dage, er fra alle mulige lande. At et termitbo, en myretue, et bistade fungerer er forståeligt. Det er stammeopbygget! At huset her gør det, er et psykologisk under? Om kunderne kan lide det? Så ser det ud. Selv fortryder jeg, at min Svend kasket ikke også har fået broderet Danmark på begge sine sider. Kommunikation er Alt her i rejseriet.

Har selv interviewet Costa Ricansk pige, Mauran, og franskmand Said. Talt længe med tysk børnehaveleder Christiana osv. Nogle med næsen ned i Mobilen findes selvfølgelig her som andre steder.

Alle går dog vist nok ind for ”one World”?

Jeg har ingen rigtig lyst til at opsøge Turist Info. som før i tiden, men der er en Pub 20 m til højre. Lufthavnsbus til Auckland flyet er 06:00 i morgen tidlig.

Fra 6’te sal er der en mægtig udsigt til flodsving og Brisbane storby. Som Munchen er der stor rigdom skabt gennem landbruget bagved.

Australia goodbye – Rockhampton to Brisbane

*Dansk version findes længere i teksten.

Took the train “the Inlander” at. 07:10.700 km south over 7 hours.

The night until 05:30 this morning has been horrible, in a six man’s room. I am missing an alarm clock. However, everything went OK, even finding passport, PCs etc. The cab came, and now I’m in a nice electric train.

It gets slowly greener, even though the cattle must have pointed teeth to bite enough food? The trees have died out at the top, and there is not much topsoil. So the ground is full of fallen trees and branches. It would delight environmentalists to see. After three hours I still have to spot a Kangaroo? Most waterholes are dry.

Four rivers running east have been passed. Finally, a (corn) field. ½ m. Termite hills. Have bought a nice coffee-table book. The Birth of Australia by Robin Smith, ISBN 9 7270 0972 9. Thomas Cook sailed “Endeavour” into Botany Bay 20. April 1770. Settlers took to Tasmania in 1820 and to Australia itself from 1850.

These first settlers took each huge pieces of land. Greedily.

Australien Farvel – Rockhampton til Brisbane.

Toget ”the Inlander” kl. 07:10. 700 km sydover på 7 timer.

Natten frem til kl. 05:30 i morges har været forfærdelig på en seksmandsstue. Mangler et vækkeur. Nåede dog ALT, Selv at finde pas, pc’er mm. Taxa’en kom, og nu sidder jeg i et flot elektrisk tog.

Der bliver langsomt grønnere, selvom kvæget må have spidse tænder for at nappe mad nok? Træerne er udgået i toppene, og topsoil er der ikke meget af. Underskoven er så fuld af væltede træer og grene. Det ville glæde miljøfolk at se.

Efter tre timer endnu ikke set en kænguru? Fleste huller uden vand i. Fire floder mod øst er passeret. Endelig en (majs) mark. ½ m Termitboer. Har købt en dejlig storformatbog. The Birth of Australia af Robin Smith, ISBN= 7270 0972 9. Thomas Cook sejlede ”Endeavour” ind i Botany Bay 20. April 1770. Settlere indtog Tasmanien i 1820 og selve Australien fra 1850.

De første bjergede sig hver kæmpe stykker land.

ROCKHAMPTON (“Rocki”), Australia – Mission completed. 27th of Oct. 2019

*Dansk version længere nede i teksten

I came here as a point on my “ALENEDOM” route, to say goodbye to dear friends.

Seven years after Hanne was with me, it evolved same way. This time Jennifer and Scott’s flock of caring children had grown from two to four. Mon and Dad (Dorinda and Ennis) still active. It was great!

The extra PROJECT, travelling Roma to Emerald, 3-400 km, on the merci of others, succeeded in a fantastic way, Jason 59 (with a charming wife Tracey and 4 to 7 children) picked me up around midday at the outskirt of Roma, drove us through the fine Dividing Range mountains and at sunset we were there. UNBELIVABLE!

Don!t do it.

Two hours of standing in the wayside (vertical sun and 40 degree) had taken its told, and I slept unconsiones. Early up 04:45 to catch the Greyhound bus Eastwards to Rockhampton through a similar beautiful part of the Dividing Range. 2 km long coaltrains to the Coast.

No Pick-up, so a long walk over a wide bridge to a peaceful Backpacker place.

Rockhampton (“Rocki”), Australien – mission er fuldført. 27. okt. 2019

Jeg kom her som et punkt på min “ALENEDOM” rute, for at sige farvel til kære venner.

Syv år efter, at Hanne var sammen med mig, udviklede det sig på samme måde. Denne gang var Jennifer og Scotts flok omsorgsfulde børn vokset fra to til fire. Mom og Dad (Dorinda og Ennis) stadig aktive. Det var fantastisk!

Det ekstra projekt, at tommelfingre Roma til Emerald, 3-400 km, på andres nåde, lykkedes på en fantastisk måde. Jason 59 (med en charmerende hustru Tracey og 4 til 7 børn) samlede mig op omkring middag i udkanten af Roma, kørte os gennem de fine ”Dividing Range” bjerge og ved solnedgang var vi der. UNBELIVABLE!

Gør det endelig ikke efter!

To timers stående i vejkanten (vertikal sol og 40 grader) havde taget sin pris, og jeg sov bevidstløst. Tidlig op 04:45 for at fange Greyhound bus østpå til Rockhampton gennem en lignende smuk del af de adskillende bjerge. 2 km lange kultoge til kysten.

Ingen pick-up, så en lang gåtur over en lang bro til et fredeligt Backpacker sted.

PS: Dividing Range adskiller hele Queens Land og New South Wales’ flodsystemmer med Murray flodudløb nede ved Adelaide og så et system øst på til Gold Coast.

AUSTRALIA – Halfway through a revisit. QUEENSLAND Oct. 2019

*Dansk version findes længere nede.

After a peaceful stay with farm friends (parents and four wonderful, but normal children) 20 km outside a small town, I hit the road as a backpacker going north on the outskirts of the thriving cattle town of Roma.

Standing in the sun for two hours hitchhiking gave time for some thoughts, as to which society it is in a global context? Later many aussie’s told me, that I did an illegal act by hitchhiking?

This otherwise free country is being run over by lawmakers, as everywhere. Sadly, to say, the result is more than meager. Rich. But with a very long way to go in the GLOBALISATION? Adjustments, our children will be facing, in order to secure PEACE on Earth? Since WW II, time has been good. The wind is changing.

Face it, and use all the brain capacity, invested in our kids. Stop exploring NATURE. Start being modest.

The transformation will be long and hard, especially for Australia, because of its young history. The country has absorbed all the bad things of e.g. America. The rich leaving high up in the hills will have to share. Convicts, criminals fostering say twelve kids brought the country a long way, but we have 2019 now.

No. I am not coming back. There isn’t much more to learn here, it is TOYOTA country. So let it be. The globalized World will measure, the CO2 impact from Australian coal wherever, they are burned. In China, Japan, Europe etc. We are ONE World. Greenpeace and others will complain correctly. Each country will have to share in! I doubt Australia is prepared?

It is understandable, that top politicians back away from being tough, but the longer they wait to tell there Voters, that winds are blowing in other directions, the tougher the countries’ isolation will become.

We can solve adversaries by pulling together. I have a dream! (Martin Luther King).

svend

Australien – halvvejs gennem et genbesøg. QUEENSLAND okt. 2019

Efter et fredeligt ophold med Farmer venner (forældre og fire vidunderlige, men normale børn) 20 km uden for en lille landsby, SURAT går vejen som Backpacker nordpå på i udkanten af den blomstrende kvægby Roma.

Stående i solen i to timer hitchhiking gav tid til tanker om, hvilket samfund Australien er i en global sammenhæng? Senere har mange ”ausiies” fortalte mig, at jeg gjorde en ulovlig handling ved hitchhike? Dette ellers frie land bliver kørt over af lovgivere, som overalt.

Desværre er resultatet mere end magert. Rige, med en meget lang vej at gå i den GLOBALISHED tilpasning, som vores børn vil stå over for, for at sikre fred på jorden? Siden WW II har tiden været god. Vinden forandrer sig. Se det i øjnene, og brug alle hjernens kapacitet, investeret i vores børn. Stop med at ødelæg naturen. Begynd at være beskedne.

Omstillingen, vil være lang og hård, især for Australien, på grund af sin unge historie. Landet har absorberet alle de dårlige ting fra f. eks Amerika. De rige højt oppe i bakkerne bliver nødt til at dele. Convicts, kriminelle, explorer avlende tolv børn bragte landet en lang vej, men vi har 2019 nu.

Nej, jeg kommer ikke tilbage. Der er ikke meget mere at lære her, det er Toyota land. Sådan er det!. Den globaliserede verden vil måle CO2-påvirkningen fra australsk kul, uanset hvor, de bliver brændt. I Kina, Japan, Europa osv. vi er en verden uanset, hvor sent enkelt lande melder sig ind. Vi, folket kræver solidaritet. Ikke bare snak i FN.

Greenpeace og andre vil klage korrekt. Hvert land bliver nødt til at dele. Jeg tvivler på, at Australien er parat. Det er forståeligt, at toppolitikere viger tilbage, men jo længere de venter på at fortælle vælgerne, at vinden blæser i andre retninger, jo hårdere vil deres lands isolation blive.

Vi kan løse ting ved at stå sammen. Jeg har en drøm! (Martin Luther King).

Svend

Leaving Bali soon

Tandjung Sari var det lille sted, vi for 50 år siden havde som udgangssted for scooterture Bali rundt. Indkøb af dejlige 60 cm høje “Balipiger” udskåret i træskærerbyen Mas. Otte to-etagers hytter med kun netafskærmning øverst oppe. Gammalangmusikken at dysse os i søvn alt mens røg bølgede gennem landsbyens palmer. Ingen elektricitet. Nu er ALT anderledes.Revet ligger buldrene kilometer ude fra sandstranden og tidevand er to meter.

Familier Greve og fra Hjørring lod mig fotografere ekstrem velvære.

Tandjung Sari er nu fem-stjernet, tror jeg? Et værelse kan koste kr. 3.500. Ikke om ugen. Billederne taler for sig selv.Selv var jeg flyttet fra Swasika til Swastika Bungal ows, men med adgang til førstnævntes tre svømmebasiner.

Tanker på en øde Ø

Nej, det er ikke Lindholm, der tænkes på, snarere sådan mere generelt, måske Tom Neal (kiwi) agtigt.

Han travede rundt alene på sin Stillehavs atol ø, Suwaro, flere år i flere omgange kun med en tropehat på. Sådan har jeg det næsten ligedan her på en af Verdens tættest befolkede øer, Bali.

Tom tog shorts på, når han skulle fotografers af sjældne, ganske ubudne sejlergæster. Tom havde ikke engang en kat.

Selv fik jeg ø-kuller efter det første år på Samoa. Det er så 50 år siden. Nu, som arbejdsfri dukker en analog tvangstanke op. Man er slet ikke ”mainstream”. Vel nærmest, som på Grønland en ældrebyrde, der ikke kan tygge skind mere? Det må der gøres noget ved. Ikke et ”oprør fra Midten”, nej snarere fra højre.

I min sejlklub K.A.S. (kaldet ”amatørerne”) opleves, at vi gamle over 60 får lov til frit og gratis at låne klubbens øvelsesbåde før de unges skoletid. Ikke dårligt! Vi er betalende medlemmer de første 50 år. Jeg er selv lige rundet det mærke. Vi kalder os Søulke, og det er vist længe siden, vi har lavet en skade på de dejlige, gamle gaffelriggere. De, der må være skipper, passer bare på. I sæsonen

kæmper vi os ned til en ”gl. dansk” før afsejling”. Vi er sådan set bare en stille del af en klub. Ældste søulk, Gunnar er nok 102 år så vi kan det hele fra 60 til 102. Vores jazzorkester, 7 mand har samme alder som vi.

Går det ligedan til på land, dvs. i vores Samfund som sådant? Nej, der er der gået Politik i meget.

Man skal genvælges for enhver pris. De, med en ”borgmester” eller højere oppe i maven, starter ganske tidligt i en ungdomsafdeling, for så hen ad vejen at finde det parti, der bedst kan bruge eens facon? Så er det ellers bare at vente på ministerbilen. I mellemtiden. må der nøjes med Partiets bil.

Er vort Samfund så demokratisk? Nej! Vi ”Folket” er bare dovne. Politiker er blevet et erhverv med egne rådgivere og metoder. Heldigvis siger vor Grundlov, -at censur må ingensinde genindføres! Vort Kongehus er også biligt og effektivt. Senest er en lille del af det feudale blevet korrekset. De rige smutter dog stadigvæk i Skattely (Lars Larsen undtaget). Lad forældre opdrage ikke ”kæft, tri og retning”, som tidligere før IT, men til ager Ordentlig, vær Ordentlig!

Nå tilbage til emnet! Oplever vi over 60 år Samfundets interesse for vores eksistens? NEJ! Senest har nuv. Flokfører annonceret sig som ”børnenes minister”. Så dybt er vi da ikke sunket endnu i K.A.S.. Vi lader forældrene om, at passe egne børn, hvilket de vist nok er bedst til? Lad fortidens Kommunistiske tiltag afskrække (Kina, Østblokken, Nord-Korea etc.). Jeg har været de steder.

En god bog, at blive klog af er: Mortal Being. Lad os over 60 få plads til en værdig sidste tid. Ikke plejehjem, hvor vi er i vejen. Lav nogle flere Thyra-hjem. Gør plads til hund, kat, canarifugl osv. Lad os få fri udgang, gulvtæppe med i ”den sidste bolig”. Ingen fodlænke, sove længe, nøgle i egen dør osv. Livet har jo alligevel en Udløbsdato.

Kun en tåbe frygter ikke havet osv. Arbejdslivet var farligt. Hvorfor skal alderdommen (min ALENEDOM) så gøres fuld af professionelles bekymring. De har jo ikke selv været der! Vi dør jo ikke langsomt, nej vi går bare i stykker af mangel på reservedele og giver så plads for de næste.

Skal vi spises af med rabat på dit og dat i en politisk interesseorganisation eller optræde på skærm som ”Arne, Børge eller Klaus”, for så at synke tilbage i glemsel, når et Valg er ovre? Tak for kaffen. I K.A.S. kommer vores unge formand gerne en onsdag at ønske os god afgang, men han sender ikke nogen med os ud at sejle til kontrol. Tak for det!

(skrevet 19. oktober 2019 under et kort ophold på Bali. Tilbage efter 50 år).

Svend Aage (tidl. HIDEAWAY)

Bangkok 17. okt, 2019

Det var det. Som altid dejligt at slutte noget, som er uoverskueligt.Thailand er simpelthen FOR voldsom.Maaske var det saa sidste gang?
Sov hele natten igennem og var saa oppe kl. 5.Bad, pakning osv. En flink taxamand, som listede afsted med mig paa Rama 9. Ingen Highway. Saa LVT osv.Nu skal der ombords om lidt, og jeg vil saa vaagne op paa Bali. Gensyn efter 50 aar.

Det er stadigvaak saert, at vaere aeldre. HVORFOR er vi gemt vaek. Er det vor egen skyld?Intet er rigtigt indrettet efter vores behov.
20 min. mere, og saa er det naeste land. Paa en maade sjovt, at drive afsted paa denne maade.“A slow boat to China”!

Bali, Indonesien goddag!

Ankomst til en pulserende by er oftest panik. Som i Katmandu for 49 år siden må man bare stille sig op, og så lade tingene udvikle sig. Det endte så med en pæn taxa, der stille og rolig i en tæt myldretidstrafik bragte mig til Swastika Bungalows. Stedet er populært, og jeg måtte tage en deluxe 1’ste sals lejlighed for 400 kr. Langt over min nærige indstilling. Onkel har dog et fint hotel lige foran. 3 x nætter der for 375 kr. i alt, og så må man bruge de to-tre pools herinde også. Det ender så som jeg havde regnet med på kr. 1.000, morgenmad inkl.

Jeg er tæt på stranden og på Tandjung Sari, som jeg vil runde ”hen ad vejen”.

Her i gaden er der meget hyggeligt. Langt flottere og livligere end i BKK. Et rigtigt børnested, tror jeg. Morgendagen vil vise sig. Der er mange danskere her med børn. De siger, at det koster dem 1/3 af Malorca? Vil tage en video af nogle af dem. Progarammet er ellers blot stranden og så http://www.GreenBambooVillage.

Der er selvfølgelig alt for mange mennesker.

PS: Familien Hovgaard er fra Søborg, og havde ikke noget imod også at komme på Video.

Sanur Beach – Bali, Indonesian.

Flyvetur herned var lang og kun med asiater ombord. Kunne jeg huske noget som helst om for 50 år siden? Nej, der er ved første øjekast intet af det eksotiske tilbage. Trafik er voldsom. Dobbelt rækker af motorcykler parkeret langs fortove. Det må jeg ud at se nærmere på, samt se, om jeg skal finde et andet/billigere hotel. Skulle måske havde bestilt hjemmefra? Stedet hedder Swastika Bungalows, men måske der også er Swastika Guest House? Sanur landsbygaden her ser ved første øjekast OK ud. Hvor stranden ligger må der undersøges. Haven her er fuld af Hawaii træer i blomst.

Kl. er 18:30 og det er mørkt ude. Der er en større pool i haven, nej der er minsandten 3 stk..

Thailand Goodbye.

*Dansk version findes længere nede i teksten

Suddenly I stood with a self-created situation – ALENEDOM.

18 days in Thailand have been lovely. There is much that is not yet in place for me, but the contours of the next life period is in sight. Of course, I don’t know my new period’s “Expiration date”. There is a good feeling that my family is completely finishing a change of vision of the GENIUS. My eldest grandchild is 63 years younger than I, living her youth life in her own outer lane, but not at all different from mine in the previous century.

Thailand has been fine. Much has come to and much disappeared. Back is a continuing hard life, as top-level control prevents real welfare. You sense: me, me and myself? Tourism has moved on to cheaper beaches, I think. There has been is built a lot (invested enormously), but if you look into the homes along the roads you sense poverty (Armod). .

Khun Fuu says that she and I have left large footprints. Our “Students” from 1997 today are holding high positions in administration.

Do I come here more? Hardly. But we/I have also already had it so nice and rich here.

Farvel til Thailand.

Pludselig stod jeg med en selvskabt situation – ALENEDOM.

18 dage i Thailand har været dejlige. Der er meget, der endnu ikke er på plads, men konturerne af næste livsperiode, ALENEDOM anes. Selvfølgelig kender jeg ikke min nye periodes ”udløbsdato” men det er jo selve humlen ved opfindelsen! Jeg vil ikke fortsat være Sognefogeden. Der anes en god fornemmelse af, at min familie slutter helt op om en ændring af syn på SLÆGT. Mit ældste barnebarn er 63 år yngre end jeg, lever sit ungdomsliv i eget overhalingsspor, men såmænd slet ikke anderledes end mit i forrige århundred.

Thailand har været fint. Meget er kommet til og meget forsvundet. Tilbage er et fortsat hårdt liv, da topstyring forhindrer reel velfærd. Man fornemmer: Mig, mig og mig selv? Turisme er flyttet videre til billigere strande, tror jeg. Der bygges (investeres enormt), men kigger man ind i rummene langs vejene fornemmer man fattigdom (armod)..

Khun Fuu siger, at hun og jeg har efterladt store fodaftryk. Vore ”elever” fra 1997 beklæder i dag høje stillinger i administration. Kommer jeg her mere? Næppe. Men vi/jeg har jo også allerede haft det så dejligt og rigt her.