Christian’s Memorial Address To Mother. Schäffer Gården 6. April 2017

Dansk tekst findes længere nede i teksten.

We have today said farewell to my mother, Hanne, a lovely and great mother in thought and action. She was a wise, skilled and caring woman who had mastered things professionally and on the family front. She was very proper, did her best, and wanted people to do likewise.
A model for many others of both sexes and an expert in creating, expanding and maintaining relationships – just look how many we are gathered today from near and far. Family, friends, former
colleagues, sailing companions, etc.

After a long and exciting career, she in recent years threw her focus on the family and especially the grandchildren, whom she was very interested in and loving. For me and my sister, she was the token of security and unconditional love — an invaluable support in life!

God has now called her home, which we think is far too early, because she had so much more to give and would see our children mature, but the alternative of pain and countless treatments was also not to bear for neither her nor us.
So, unfortunately, we must accept that she has been given peace and continue without her. If you must cut it all the way to the bone, then you can say that the meaning of life is to pass it on. And it can be said that mother, grandmother and mother in law, has done the finest.

I feel at least that we from her have gotten a lot of good things in luggage, and I will try to live up to the values and the high standard for the best of my ability, charity that she stood for.
Now it is a question of taking care of our father, as Daniel is sure will be 100 years old, so we bet on that.

We just must remember that life is a gift with an expiry date. But as long as there is one day tomorrow, we must seize it to spread joy. Use it wisely for those things that give you happiness and
together with peoples, who matter to you.

If you even have the surplus to be positive, you will probably get a lot of good experiences and friends in life.

Christian

Christian’s mindetale til Mor. Schäffergården 6. april
2017

Vi har i dag taget afsked med min mor, Hanne, – et dejligt og stort
menneske både i tanke og handling. Hun var klog, dygtig og
omsorgsfuld kvinde, der havde styr på tingene arbejdsmæssigt og på
familiefronten. Hun var meget ordentlig, gjorde sig umage og ville
folk det bedste.

Et forbillede for mange andre af begge køn og en Expert i at skabe,
udbygge og vedligeholde relationer – se bare hvor mange vi er samlet
i dag fra nær og fjern. Familie, venner, tidligere kollegaer, sejler
kammerater osv.

Efter et langt og spændende arbejdsliv kastede hun i de seneste år
sit fokus på familien og især børnebørnene, som hun interesserede sig meget for og sig kærligt af. For mig og min søster var hun
indbegrebet af tryghed og ubetinget kærlighed – en uvurderlig støtte
her i livet!

Vorherre har nu kaldt på hende, hvilket vi jo synes er alt for tidligt,
fordi hun havde så meget mere at give og ville se vores børn blive
store, men alternativet med smerter og utallige behandlinger var
heller ikke til at bære for hverken hende eller os.
Så vi må desværre acceptere, at hun har fået fred og fortsætte uden
hende.

Hvis man skal skære det helt ind til benet, så kan man sige, at
meningen med livet er at give det videre. Og det kan man sige, at
mor, farmor og mormor har gjort på fineste vis. Jeg føler i hvert fald,
at vi fra hende har fået en masse af gode ting med i bagage, og jeg vil
efter bedste evne prøve at leve op til de værdier og den høje standard
mht. næstekærlighed, som hun stod for.

Nu gælder det om at tage os godt af far, som Daniel er sikker på
bliver 100 år, så det satser vi på.

Vi skal blot huske på at livet er en gave med en sidste udløbsdato.
Men så længe, der er en dag i morgen skal vi gribe den til at sprede
glæde. Bruge den med omtanke på de ting, som giver dig lykke og
sammen med personer, som betyder noget for dig.

Hvis man ovenikøbet har overskud til at være positiv og tage “Ja
hatten” på, så får man sikkert rigtig mange gode oplevelser og venner i livet.


Christian

Marie’s Memorial Address At Mother’s Funeral. Jægersborg Church on 6 April 2017

Dansk tekst findes længere nede i teksten

Mette Kathrine has witnessed the eternal life of my mother; she has blessed her and we have jointly prayed for the Lord’s Prayer. In this way, today, we have sent mother nicely off to God’s Kingdom. I know where it is, and I know how there is. I know this because last
Friday we said goodbye to mom, grandma and grandmother and in various ways talked about the journey, she was going to go on.

I came by with my two girls early in the afternoon, the sun shined in through the window and grandmother slept peacefully in bed. I had taken the paper and pens in and put us on the floor in the sun and we drew and talked about that grandmother had to travel to heaven soon. Lucca “stated” that Grandma then traveled up to grandfather and her own mother and father. After which Zoe told me that Grandma went up in the blue sky, up to the cloud where grandfather is. The perspective rounded Lucca by saying that there was nice up there where the grandfather and grandmother now sit together. The girls drew the things they think grandmother should have with, some ice cream waffles, a pie and Panther our cat. They cut them out and put the cartoons on Grandma’s quilt. Then they gave her a kiss
and a hug waved and said hi hello. They were crying a little bit when we walked out the door.

Christian, Suzanne, Sarah, Daniel and Emilie came by as the sun began to set and there was a gentle light in the room that shone on my mother who slept. The same tears were crying just a few more. Quite naturally, we started talking about small things and lovely
experiences with grandmother. We remember with joy, while Emilie drew a great T – Heart to grandmother and wrote I Love you. Daniel drew a space rocket on the way up to the cloud, where a glass of white wine waits for her. They hung the drawings up on the wall so
grandmother could see them. Everyone gave grandmother a kiss on the cheek, a hug and said hello, hello and there was crying a lot on the way out the door.

It was a loving, present and roomy moment. It was because my mother is a loving, present and spacious human. She sits on the cloud with grandpa and has a glass of white wine in her hand, but she is at the same time with us, as we live our lives down here. She is with us through our dialogues, she is in our thoughts as they arise and she puts the Standard for our actions through our values.

We will live our lives in the spirit of my mother and strive to be as inclusive, loving, and present as she is. We have already agreed to this. But you are very happy to help us. You can do this by talking about her, telling your little stories, and giving us hints about what she might do in certain situations. I would like to say thank you for coming today and thank you for helping us further from
here. I do this on my mother, father, and on behalf of our other.

Marie

Maries Mindetale ved mors bisættelse. Jægersborg Kirke den 6. april 2017

Mette Kathrine har bevidnet min mors evige liv, hun har velsignet hende og vi har i fællesskab bedt fadervor. På den måde har vi i dag sammen sendt mor fint afsted til Himmeriget. Det ved jeg hvor ligger, og jeg ved hvordan der er. Det ved jeg fordi vi i fredags sagde farvel til mor, mormor og farmor og på forskellig vis snakkede om den rejse,
hun skulle afsted på.

Jeg kom forbi med mine to piger tidligt på eftermiddagen, solen skinnede ind ad vinduet og mormor sov fredfyldt i sengen. Jeg havde taget papir og tusser med ind og satte os på gulvet i solen og tegnede og talte om, at mormor skulle rejse til himlen snart.

Lucca ”statede” at mormor så rejste op til farfar og hendes egen mor og far. Hvorefter Zoe fortalte mig at mormor tog op i den blå himmel, op til den sky hvor farfar er. Det perspektiv afrundede Lucca med at sige, at der var hyggelig deroppe hvor farfar og mormor nu sidder sammen.

Pigerne tegnede de ting de synes mormor skulle have med, nogle isvafler, en lagkage og Panter vores kat. De klippede dem ud og lagde tegningerne på mormors dyne. Så gav de hende et kys og et kram, vinkede og sagde hej hej. De græd lidt da vi gik ud af døren.

Christian, Suzanne, Sarah, Daniel og Emilie kom forbi som solen begyndte at gå ned og der var et blidt lys i rummet som skinnede på min mor. der lå og sov. Der blev grædt de samme tårer bare en del flere. Helt naturligt begyndte vi at snakke om små ting og dejlige
oplevelser med farmor. Vi mindes med glæde, mens Emilie tegnede et stort hjerte til farmor og skrev I love you. Daniel tegnede en rumraket på vej op til skyen hvor der står et glas hvidvin og venter på hende. Dem hang de op på væggen, så farmor kunne se dem. Alle gav
farmor et kys på kinden, et kram og sagde hej, hej og der blev grædt på vej ud af døren.

Det var en kærlig, nærværende og rummelig stund. Det var det fordi min mor er et kærligt, nærværende og rummeligt menneske. Hun sidder på skyen med farfar og hygger sig med et glas hvidvin i hånden, men hun er samtidig med os. som vi lever vores liv hernede. Hun er mellem os gennem vores dialog, hun er i vores tanker, som de opstår og hun sætter standarden for vores handlinger via vores værdier. Vi vil leve vores liv i min mors ånd og bestræbe os på at være lige så rummelige, kærlige og nærværende, som hun. Det har vi
allerede aftalt.

Men I må meget gerne hjælpe os. Det kan I gøre ved at tale om hende, fortælle jeres små historier og give os et hints om, hvad hun eventuelt ville gøre i visse situationer.

Jeg vil gerne sige tak fordi I kom i dag og tak fordi I hjælper os videre herfra. Det gør jeg på min mors min far og vores andres vegne.

Marie.